Og jeg vil ha' en hjertenskær
Mel. Svensk Folkevise.
"Ack Värmeland, du Sköna"
(Sangspillet "Vermelandsflicken")
fra"Eventyr på fodrejsen" LINK (Til hovedsiden)
Vaudeville-Komedie i 4 Akter af C. Hostrup.
premiere 15-05-1848 på Det kongelige Teater
Lyt gratis til Erlings klaver-arrangementmp3 fil. Varighed 2.49 minHørSang Nr. 4
HANS.
1.
Og jeg vil ha; en hjertenskær det første som jeg kan,
men sådan en er ikke god at finde,
for hun skal have Kinder som den røde Tulipan,
og Øjnestene, der kan rigtig skinne;
ja hun skal vare dejligst blandt de Piger her til Lands
og lystig ved sit Arbejd og lystig i en Dans,
og hun skal ha' de pæneste Manerer.
2.
De Piger er vel gode nok, imens man på dem ser,
men på de meste kan man ikke lide;
og derfor vil Jeg have en, som ej til andre ler,
men elsker mig og blot af mig vil vide.
Ja hun hos mig skal finde ret sin allerbedste Fryd,
og bringe til mit Hus både Strebsomhed og Dyd
og så en Kiste fuld af gode Klæder.
3.
Ja når jeg blot kan finde en ret sådan, som jeg vil,
da fejrer straks mit Bryllup jeg med Glæde,
og Egnens Mænd og Kvinder de skal bydes ind dertil,
og de skal få så meget, de kan æde;
og der skal være Dans og Spil tre hele Dag' i Rad,
thi Kærlighedens Lykke den gør dog Hjertet glad,
så kan man sagtens lidt derpå spendere.