1.

HANS
Ja Verden mig gav kun Sorger og Suk,
jeg aldrig har nogen gjort glad,
med Gråd blev jeg døbt og varmet med Hug
og muntret med Hån og med Had.
En Tid lang jeg stirred på Loven med Skræk,
jeg glemte den blot et Minut,
en eneste Gang kun - og så var jeg væk,
Tilbagegang var mig forbudt.

2.
Og stemplet jeg nu blandt Mennesker stod,
selv tvang de mig frem på min Vej,
men det var min Trøst, og det gav mig Mod,
at ej de var bedre end jeg.
Dog nu er det ude, min Kraft er fortært,
den Kraft, jeg mig selv havde skabt,
thi Dem har jeg fundet, og nu har jeg lært,
at jeg er for evig fortabt.