Når vinteren rinder i grøft og i grav
Tekst: Johan Skjoldborg 1897
Melodi: Johannes Torrild 1907
Erling Jan Sørensens klaver-arrangement
med egne forspil, mellemspil, efterspil.
Version 1 indspillet august 2008
Hør musikken her. mp3 fil. Varighed 2.36 min
Version 2 indspillet marts 2010 og brugt til videoen
Hør musikken fra videoen som mp3-fil. var 3.35 min
1.
Når vinteren rinder i grøft og i grav
og rugens krøllede blade
sig ranker i solen, som spejles i hav
jeg griber med længsel, knap ved jeg deraf
min hakke, min skovl og min spade.
2
Jeg hvæsser på stenen den rustede æg
og retter den bøjede plade
så springer jeg uden for mur og for væg
hvor marken har klumper og mosen har klæg
med min hakke, min skovl og min spade.
3.
Jeg lytter til vårens syngende kor,
til lærken, den jublende glade,
vi kender hinanden fra som'ren i fjor,
den kvidrer, jeg grøfter og graver min jord
med min hakke, min skovl og min spade.
4.
Når solen går ned i et luende bål
bag lynghedens vidtstrakte flade,
jeg retter min ryg og jeg skimter et mål
da blåner og blinker det blanktslidte stål
i min hakke, min skovl og min spade.
Tekst: Johan Skjoldborg 1861-1936
Melodi: Johannes Torrild 1870-1908
Se sangteksten med nodebillede som pdf-fil
Hvis man vil se nodebilledet mere tydeligt, kan det ses og forstørres i sangteksten i pdf-filen foroven