Når månens stråler forsølver staden
Tekst: A. Recke
Melodi: Rudolph Bay
Spillet på klaver af Erling Jan Sørensen
Hør musikken her. mp3 fil. Varighed 3.41 min
1.
Når månens stråler forsølver staden
når stjernen funkler, og alt er tyst,
da samler folket sig hist i gaden
at lytte til Lazarillas røst.
Der kommer store, der kommer små;
Thi alle kan hendes sang forstå!
Man spændt den følger,
men sløret dølger
det åsyn som endnu ingen så,
Man spændt den følger,
men sløret dølger
det åsyn som endnu ingen så.
2.
Men hvad man hører og ser af hende,
er mer end nok til at dåre en.
En vækst så yndig som nogen kvinde,
en stemme klangfuld og klokkeren;
den er hævet over al kritik!
Og foden - O, den er magnifique!
Når frem hun svæver,
hvert hjerte bæver,
forventing flammer i alles blik
Når frem hun svæver,
hvert hjerte bæver,
forventing flammer i alles blik
3.
Nu lyder stemmen, først dæmpet stille,
og nynner næste sin melodi,
så frygtsom bævende, som den vilde
os skjule kraften, som bor deri.
Men snart hun hæver sin englerøst,
den bruser frem fra det rige bryst.
Nu holdt hun inde,
den sanggudinde;
men folket jubler i salig lyst
Nu holdt hun inde,
den sanggudinde;
men folket jubler i salig lyst
4.
Og så til løn for de sølvertoner
nu guldet strømmer til hende ind,
pistoler, pjastre, ja selv dubloner,
det ofres alt med begejstret sind.
Dog toner end, før man skilles ad,
Guitarens sang til et afskedkvad.
Sin tak hun bringer,
mens "Brava" klinger
med genklang gennem den hele stad,
Sin tak hun bringer,
mens "Brava" klinger
med genklang gennem den hele stad.
Adolph von der Recke, 1820-67
Rudolph Bay, 1791-1856,