O det himmelske syn
Tekst: A. Recke, Melodi: Rudolph Bay
Hør musikken her. mp3 fil. Varighed 2.06 min
1.
O det himmelske syn
har mig ramt som et lyn
Jeg blev stående
ved hendes side.
Hendes søvn var så sød,
hendes kind var så rød,
hendes arme så blændende hvide
2.
Og om læben jeg så,
hvor et smilebånd lå,
fortalte om drømme så milde.
Jeg var naglet som fast,
men jeg flygted i hast;
Ja jeg flygted før det var for silde.
3.
Ak, min ro er forspildt,
blodet ruller så vildt,
som om tankerne sprænge det vilde.
Det vil volde min død,
hvis ej lænken jeg brød,
jeg må flygte før det er for silde.
Adolph von der Recke, 1820-67
Rudolph Bay, 1791-1856,
Se sangteksten som pdf fil ( udskriftsvenlig version )