Det blænke sværd på væggen hang
1.
Det blanke sværd på væggen hang,
ung Inger for sværdet stod;
Tolv slag i borgens klokke klang,
da drypped sværdet med blod.
Og drypper med blod det blanke sværd,
og farve dets tunge rød,
da times ung Erik i farlig færd,
og er vel såred og død!
Af angest mit hjerte bespændes.
2.
Hun sværet greb, og stirrende stod
i månens blege skin;
og som nu tårer faldt i dets blod,
klang sukket i nattens vind.
Da brast om armen det røde guld,
og faldt til jorden itu.
Ak! Kalder du mig til gravens muld?
Thi der er du visselig nu!
Af angest mit hjerte bespændes.
