Hr. Peder kasted runer over spange,
som Helleliden over skulle gange.
Så løfted han sit anker,
så fik han bliden bør
og sejlede fra Danmark
og fra de danske mø'r.
Fagre ord fryde mangt et hjerte,
fagre ord har forvoldt mig smerte, -
fagre ord!

2.

Helleliden går og længes under strande
og stirrer på de dybe, salte vande.
Lad os kun lykken friste!
"Gud giver bliden bør!"
Så sejled hun fra Danmark
med alle sine mø'r.
Fagre ord har mig hårdt bedåret,
fagre ord har mit hjerte såret, -
fagre ord!

3.

Den vægter råber højt, da skibet kommer:
Nu bringer børen os den danske sommer!
Det var den herre Peder,
af glæde fast han lo,
da Helleliden gav ham
sin ære og sin tro.
Fagre ord stundom hjertet glæde,
fagre ord volde tit, vi græde, -
fagre ord!

Henrik Hertz, 1797-1870, 

Henrik Rung, 1807-1871