VELKOMMEN TIL KOMPONIST OG PIANIST ERLING JAN SØRENSENS HJEMMESIDE
Klavermusik
 
 

Nu kom der bud fra englekor

Melodi: H.O.C. Zinck 1801
Tekst: Thomas Kingo 1689.
N.F.S. Grundtvig 1837.
Frederik Hammerich 1852.

Erling Jan Sørensens klaver-arrangement
med egne forspil, mellemspil, efterspil.
Hør musikken her. mp3 fil. Varighed 4.04 min
1.

Nu kom der bud fra englekor,
at Gud herned vil stige;
hans Søn, som i det høje bor
og ejer ærens rige,
han sig vort kød vil tage på
og blandt os gå;
det nyt er uden lige.

2.

Til Nazaret det budskab går,
som Gud sin engel byder,
Maria dér en hilsen får,
vidunderlig den lyder;
som lyn indtræder Gabriel
med et hilsæl,
som skrækker, skønt det fryder.

3.

Livsaligste blandt Evas køn!
Gud så til dig i nåde,
du føde skal Guds egen Søn,
som haver alt at råde,
som strækker ud sin kongestav
fra hav til hav,
til alle slægters både.1

4.

Guds kraft dig overskygge skal,
og Ånden fra det høje
med nåde uden mål og tal
sig over dig skal bøje;
og Jesus er hans søde navn,
som du i favn
skal se med moderøje!

5.

O Herre Jesus, lad din Ånd
mig kraftig overskygge,
bered mit hjerte ved din hånd,
at du deri kan bygge,
at også jeg kan åndelig
undfange dig
og aldrig fra dig rykke!

6.

Så skal din Himmel i mig her
ved Åndens kraft begynde,
mit hjerte, sjæl og al begær
sig op til Gud skal skynde,
indtil jeg bliver engle lig
i Himmerig
og aldrig mer skal synde!

Thomas Hansen Kingo 1634-1703
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig 1783 - 1872
Peter Frederik Adolph Hammerich 1809 - 1877
Hardenack Otto Conrad Zinck, 1746-1832
Se sangteksten som pdf fil ( udskriftsvenlig version )
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Se flere tekster af
Grundtvig Link


Opdateret, 2020
Lav din egen hjemmeside med mono.net