VELKOMMEN TIL KOMPONIST OG PIANIST ERLING JAN SØRENSENS HJEMMESIDE
Klavermusik
 
Tit er jeg glad og vil dog gerne græde

Melodi: Carl Nielsen - Tekst: B. S. Ingemann

Erling Jan Sørensens klaver-arrangement
med egne forspil, mellemspil, efterspil.
Hør musikken her. mp3 fil. Varighed 3.40 min

1.

Tit er jeg glad og vil dog gerne græde,
thi intet hjerte deler helt min glæde.
Tit er jeg sorrigfuld og må dog le,
at ingen skal den bange tåre se.

2.

Tit elsker jeg, og vil dog gerne sukke;
tit hjertet må sig tavst og strengt tillukke.
Tit harmes jeg, og dog jeg smile må;
thi det er dårer, som jeg harmes på.

3.

Tit er jeg varm, og isner i min varme;
thi verden favner mig med frosne arme.
Tit er jeg kold - og sveder dog derved;
thi mangen Dont er uden kærlighed.

4.

Tit taler jeg - og vil dog gerne tie,
hvor ordet ej må tanken oppebie.
Tit er jeg stum - og ønsker torderøst,
for at udtømme det beklemte bryst.

5.

O! du, som ene dele kan min glæde!
Du ved hvis barm jeg turde frit udgræde!
O, hvis du kendte, hvis du elsked' mig,
jeg kunne være, som jeg er - hos dig.

Bernhard Severin Ingemann, 1789-1862
Carl Nielsen, 1865-1931

Se sangteksten som pdf fil ( udskriftsvenlig version )
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Se flere tekster af Ingemann

eller

flere melodier af
Carl Nielsen

Opdateret, 2020
Lav din egen hjemmeside med mono.net