VELKOMMEN TIL KOMPONIST OG PIANIST ERLING JAN SØRENSENS HJEMMESIDE
Klavermusik
 
 
Den signede dag med fryd vi ser

Tekst: N. F. S. Grundtvig, 1826
Melodi: C. E. F. Weyse, 1826

Erling Jan Sørensens klaver-arrangement
med egne forspil, mellemspil, efterspil
.

Her kan man se alle mine egne musikvideoer
http://www.youtube.com/user/erlingmusic

eller her på min hjemmeside Link

Version 2: Indspillet november 2009

og brugt til videoen

Hør version 2 (alle vers) som mp3 fil Varighed 4.52 min

Version 1: Indspillet februar 2009

Hør version 1. mp3 fil. Varighed 3.41 min
1.
 
Den signede dag med fryd vi ser
af havet til os opkomme,
den lyse på himlen mer og mer
os alle til lyst og fromme!
Det kendes på os som lysets børn,
at natten hun er nu omme!
 
2.
 
Den signede stund, den midnatstid,
Vor Herre han lod sig føde,
da klared det op i østerlid
til dejligste morgenrøde,
da lyset oprandt, som jordens bold
skal lysne udi og gløde.
 
3.
 
Om levende blev hvert træ i skov
og var så hvert blad en tunge,
de kunne dog ej Guds nådes lov
med værdelig røst udsjunge,
thi evig nu skinner livets lys
for gamle og så for unge.
 
4.
 
Thi takke vi Gud, vor Fader god,
som lærken i morgen-røde,
for dagen, han os oprinde lod,
for livet, han gav af døde.
Den signede dag i Jesu navn
os alle vort liv forsøde!
 
5.
 
Nu sagtelig skrid, vor højtidsdag,
med stråler i krans om tinde!
hver time til herrens velbehag
som bække i eng henrinde,
til frydelig sig til sidst de sno
op under de grønne linde!
 
6.
 
Som guld er den årle morgenstund,
når dagen opstår af døde,
dog kysser os og med guld i mund
den liflige aftenrøde,
så tindre end må det matte blik,
de blegnede kinder gløde.
 
7.
 
Så rejse vi til vort fædreland,
dér ligger ej dag i dvale,
dér stander en borg så prud og grand
med gammen i gyldne sale,
så frydelig dér til evig tid
med venner i lys vi tale!
 
Nicolai Frederik Severin Grundtvig, 1783-1872
Christoph Ernst Friedrich Weyse, 1774-1842,

Se sangteksten som pdf fil ( udskriftsvenlig version ) Klik her for at se nodebilledet i større format
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Se salmeregister over indspillede mp3 filer og salmevideoer Link
















 
 
 
 
 
 
 
Se flere kategorier
 

Opdateret, 2020
Lav din egen hjemmeside med mono.net