1.
 
Det går så herligt overalt,
Hvor man sit Øje vender;
Hver anden Verden ufortalt,
Jeg ingen bedre kender.
Rejs, hvem der vil, med Montgolfier,
For nye Verdner at bese!
Mon Vinen der er sødere?
Mon der er bedre Venner?

2.

Det går så godt i Verden her;
Alting er smukt i Orden;
Sol, Måne, hele Himlens Hær
Spadserer rundt om Jorden.
For ingen Penge kan man se
Den himmelske Komedie,
Som føres op af Stjernerne,
Fra Syden og til Norden.

3.
   
Det går så godt her i vort Nord;
Her vokse smukke Piger;
Og om end Druen ikke gror
Netop i disse Riger,
Har man dog Vand på hver en Kant,
Hvori man sejle kan galant
Til det velsignede Levant,
Hvor Bacchus aldrig sviger.

4.

Det går så godt i Byen her;
Koncerter, Klubber, Baller,
Komedier, og andet mer
I dejlig Mængde falder.
Man hopper om fra Dør til Dør;
Man gifter sig, og Bøger gør;
Man puffer, drikker, leer og dør,
Når Død og Doktor kalder.

5.
 
Det går så godt ved dette Bord;
Os ingen Sorger tynge,
Thi Venskab sine Arme snor
Om hele dette Klynge;
O, det er dog en herlig Sag,
At sidde trygt i Vennelag,
Og nyde Druen ret med Smag,
Og glade Viser synge.

6.

Det går så godt med hver især;
Jeg glad hver Broder skuer
At bygge sig en Himmel her
Af Venskab, Sang og Druer.
Gør på den sidste Flaske Kål!
Fyld Glassene til fulde Mål!
Drik Venskabs, Sangs og Druers Skål!
Skål! Venskab, Sang og Druer!

7.  

Det går så såre godt med mig,
Rundt om mig ser jeg Glæde,
Og i mit Bryst den bygger sig
Et stærkt og varigt Sæde.
Min Sang er Glædens sande Lyd;
Mit Bud er mild og munter Dyd;
Mit Ønske: hele Verdens Fryd;
Min Mening: Tossen græde!