Tekst: Carl Søeborg,

Melodi: Anonym

1.

Hør, lille Pige, med det guldgule Hår!
Sig, hvi Du stedse så tankefuld går?
Kender du Amor, den venlige Gud?
Fatter dit Hjerte hans tryllende Bud?

2.

Nylig for Præsten jeg, smykket så prud,
Vendte mit Hjerte til Himmelens Gud;
Moder hun holder mig end for et Barn;
Amor hun kalder et letsindigt Skarn.

3.

Langer jeg hen i den kommende Vår,
Så går jeg ind i mit syttende år;
Pige, vil Du være Kæresten min,
Så vil jeg glad være Brudgommen din.

4.

Dreng, er du tosset, det går vist ej an,
Du er for ung til at kaldes min Mand;
Hvor får vi Føde, og hvor skal vi bo,
Og kan jeg trygt på din Kjærlighed tro?

5.

O, vi skal leve så lystig og fro,
Og jeg skal elske Dig stedse så tro,
Ja det er Tiden, at elske vi må,
O, mon jeg ej dine Blikke forstå?

6.

Hvor man dog hviler i Græsset så blødt,
Og hvor de Blomster de dufte så sødt;
Hør, hvor den Nattergal synger så ømt,
O, gid din Kjærlighed ej var på Skrømt.

7.

Modtag min Ed i den helligste Stund,
Kom, lad mig kysse din dejlige Mund!
Smykke vi skal os, ja leve så frit,
Danse og lege, og kysses så tit

8.

O, det er herligt, jeg fatter det snart,
Kunde det bare nu ske i en Fart;
Dog jeg befrygter, det lykkes os ej,
Fader og Moder vil vist sige Nej.

9.

Så går vi ud i den grønklædte Skov,
Synger med Fuglene Kjærligheds Lov;
Bygge en Hytte af Grene og Mos,
Som skal beskygge vor Elskov og os.

10.

Blive vi sultne, så sanke vi Bær,
Og vi skal leve så lykkelig der;
Ja, vi skal leve så lystig og frit,
Danse og lege, og kysses så tit.

Carl Søeborg. 15-08-1775 - 03-11-1852.