VELKOMMEN TIL KOMPONIST OG PIANIST ERLING JAN SØRENSENS HJEMMESIDE
Klavermusik
 
Lille Merry med de gyldne pandekrøller

Tekst: Edvard Søderberg, fra "Gadens Digte" ca år 1900
Melodi: Charles Kjerulf.

Erling Jan Sørensens klaver-arrangement
med egne forspil, mellemspil, efterspil.

Hør musikken her. mp3 fil. Varighed 3.32 min
1.

Lille Merry med de gyldne Pandekrøller
lille Merry med de gyldne krøller under Hatten
snuer glatvæk hele Dagen
og er ude hele natten.
Mælk og te-vandspjask i kopper
ringeagter lille Merry
men hun elsker små buteljer
Calorik, Likør og Sherry

2.

Thi desværre: lille Merry er så simpel,
lille Merry er desværre lastefuld og simpel,
ret en snavs, uartig pige,
som har lyst at gå på bimpel.
en forstokket synderinde
med et smil og med en latter!
Kort og godt den lille Merry
er en ægte gadens datter.

3.

I den hele vide verden uden slægt og
uden frænder, i den hele verden uden frænder -
kun et halvt dusin veninder
og tre-fire snese venner!
Ak, og lille Merry spinder
hverken silke eller roser;
hendes hat har hængt for længe,
der er hul på hendes hoser!

4.

Der er tomt i hendes stue, trist og tomt, når
dagen rinder, ak, så trist og tomt, når dagen rinder...
Og hun lister ud af døren,
lille Merry lister ud af døren og forsvinder.
Stakkels Merry, stakkels Merry
vandrer langsomt gennem strøget.
Ak, så ung og så bedærvet...
og så strålende fornøjet!
Hakon Charles Edvard Søderberg (3.3.1869 - 5.1.1906)
Charles Theodor Martin Kjerulf, (22.3.1858 ­- 22.8.1919)


Se sangteksten som pdf fil ( udskriftsvenlig version ) Klik her for at se nodebilledet i større format.(gif-fil) Klik her for at se nodebilledet i større format.(pdf-fil)
 
Hør og se flere melodier af
Charles Kjerulf Link
Opdateret, 2020
Lav din egen hjemmeside med mono.net