Hør, Ellen, hør ifald du vil

(To i båden)

Tekst: Chr. Richardt,

Erling Jan Sørensens klaver-arrangement
med egne forspil, mellemspil, efterspil.

1.

Hør, Ellen, hør, i Fald du vil,
Stig ned på Tømmerflåden,
Så lægger jeg med Båden til
Og så går du i Båden.
Sig rører ej den mindste Vind,
Og alt er tyst og stille,
Om lidt så får vi Måneskin,
Og det er ej så silde.

2.

Tak, Ellen, tak, i Fald du så
Vil holde lidt til højre,
At ingen Grene skal os flå,
Og intet Siv os tøjre;
Nu snart vil Månen bygge Bro
Og Nattens Stjerner møde,
Det er jo næsten som vi ro
I Rosenskyer røde.

3.

Se, det skønne åkandeblad,
Det mørke, brede, blanke!
Det ankrer her, og ved du hvad,
Det samme gør min Tanke,
Den var på Rejse, var på Vej,
Men kom dog ingen Vegne,
Bestandig landed den hos dig
Fra alle Verdens Egne!

4.

Og et, kun et min Hu står til,
Som nu, så sødt at glide
Alt over Livets Bølgespil
Med dig og ved din side;
Du drager mig så stærkt, så ømt,
Som voven disse Pile,
Jeg elsker dig, og jeg har drømt
Hvad nu jeg ser dig smile!

5.

Ja, Tåren bliver hurtig træt,
Når man er to om Gråden,
Og Båden glider mere let,
Når man er to i Båden.
Ved hver en Vending, kan du tro,
Når gode Råd er dyre,
Skal jeg nok slide, stage, ro,
Og du kan gerne styre.

6.

Og må jeg så på Fremtids Vej
Vort fælles Fartøj styre,
Da skal i Livets Rosenmaj
Jeg finde let en Hyre.
Da skal Smågutter sig en Gang
Ved Bådens Ræling klynge,
Og vi med dem i lystig Sang
Skal over Bølgen gynge.