VELKOMMEN TIL KOMPONIST OG PIANIST ERLING JAN SØRENSENS HJEMMESIDE
Klavermusik
 

Langt under havet solen stod

(fra "Kinafarerne" Syngestykke i 2 Akter

opført første gang 1748)


Tekst:Peter Andreas Heiberg (1758-1841)

Melodi:Claus Schall (1757-1835)


Erling Jan Sørensens klaver-arrangement
med eget
forspil og ekstra tilføjelser på

 mellemspil, efterspil.

Hør musikken her. mp3 fil. Varighed 3.13 min
Jeg spiller melodien 4 gange igennem,
  ofte er det vers 1-3 og 6 der synges
.

1.


Langt under havet solen stod,
da Gunild sad ved graners rod,
så månens sølv på bjergets toppe,
og lytted til hver lyd deroppe,
fra bjergets fod

2.

Hun hører ej den kælne røst,
som vækker fryd i hendes bryst.
Hun hører ej om Harald kalder;
Thi ned i dalen elven falder
med tordenrøst.

3.

"Rind sagte, Elv!" udlod hun sig
"Flyd mod min elskov føjelig!"
"Forvild ej med dit brag mit øre,"
"Og nægt mig ej den røst at høre,"
"Som kalder mig!"

4.

Før nattens mørke var forbi,
han gik til jagt på vildsom sti:
"Farvel, min brud, han til mig siger."
"I dalen hist, når månen stiger,
Der samles vi!"

5.

"O kom, min elskte Harald, kom!"
"Jeg gyser blot ved tanken om
at bjørnen kan den stærke fælde;"
"O kom! O hør, hvor alle fjelde
gentage kom!"

6.

Nu hørtes horn og hundeglam,
op Gunild fôr, "O! Det er ham!"
"Bring, ekko, ham min fryd i møde!"
"Og alle fjelde rundt genløde:"
"O! Det er ham!"
Se sangteksten som pdf fil ( udskriftsvenlig version )
Du kan se en node fra "Det Kongelige Bibliotek"
http://img.kb.dk/ma/teater/FT-86.pdf
 
Opdateret, 2024
Lav din egen hjemmeside med mono.net