Evig naturen skænker sine gaver

(af "Væringerne i Miklagard")

Tekst: A. Oehlenschläger,
Melodi: "Mægtigste Kriste, menighedens Herre"
af Friedrich Ferdinand Flemming (1778-1813)
("Father in Heaven" Hymn 133) Horats' "Integer Vitae"

Erling Jan Sørensens klaver-arrangement
med eget forspil, mellemspil, efterspil.

1.

Evig naturen skænker sine gaver,
Is ødelægger ej de græske haver,
våren med sangfugl, Zefyr og Aurora
kommer med flora.

2.

Laurbærret grønnes dejligt end til visse;
ak, men det pryder mer ej heltens isse.
fjernt nu fra Thule, fra det kolde bælte
drage kun helte.

3.

Jorden er venlig alle skabtes moder,
skønhed er søster, tapperhed er broder;
ej da forsmå, du helt fra fjerne kyster,
tak af din søster!

 

4.

 

Fjenden, som fræk sig grænsen havde nærmet,
veg for din glavind! Du har os beskærmet.
Modtag da kransen! Håbet den har bundet,
Du har den vundet!