Hil dig, frelser og forsoner!
Tekst: N. F. S. Grundtvig, 1837
Melodi: C. C. Hoffmann, 1878
Melodi: Th. Laub ca. 1890
Erling Jan Sørensens klaver-arrangement
med egne forspil, mellemspil, efterspil.
Klaverversion 1
Melodi: C. C. Hoffmann, 1878
Hør Hoffmanns melodi. mp3 fil. Varighed 5.31 min
Klaverversion 2
Melodi: C. C. Hoffmann, 1878
Kan man høre og se som karaokevideo
http://www.youtube.com/watch?v=mG-mzlAYAiw
Melodi: Thomas Laub ca. 1890
Hør Laubs melodi. mp3 fil. Varighed 5.03 min
Jeg har også bygget en video op på Laubs melodi
http://www.youtube.com/watch?v=V9pnnO3qSo4
Her kan man se alle mine egne musikvideoer
http://www.youtube.com/user/erlingmusic
eller her på min hjemmeside Link
1.
Hil dig, frelser og forsoner!
verden dig med torne kroner,
du det ser, jeg har i sinde
rosenkrans om kors at vinde,
giv dertil mig mod og held!
2.
Hvad har dig hos Gud bedrøvet,
og hvad elsked du hos støvet,
at du ville alt opgive
for at holde os i live,
os dig at meddele hél?
3.
Kærligheden, hjertegløden,
stærkere var her end døden,
heller giver du end tager,
ene derfor dig behager
korsets død i vores sted!
4.
Ak! nu føler jeg til fulde
hjertets hårdhed, hjertets kulde!
Hvad udsprang af disse fjelde,
navnet værd, til at gengælde,
frelsermand, din kærlighed?
5.
Dog jeg tror, af dine vunder
væld udsprang til stort vidunder,
mægtigt til hver sten at vælte
til isbjerge selv at smelte,
til at tvætte hjertet rent!
6.
Derfor beder jeg med tårer:
Led den ind i mine årer,
floden, som kan klipper vælte,
floden, som kan isbjerg smelte,
som kan blodskyld tvætte af!
7.
Du, som har dig selv mig givet,
lad i dig mig elske livet,
så for dig kun hjertet banker,
så kun du i mine tanker
er den dybe sammenhæng!
8.
Skønt jeg må som blomsten visne,
skønt min hånd og barm må isne
du, jeg tror, kan det så mage,
at jeg døden ej skal smage,
du betalte syndens sold!
9.
Ja, jeg tror på korsets gåde,
gør det, Frelser, af din nåde.
Stå mig bi, når fjenden frister!
ræk mig hånd, når øjet brister!
sig: vi gå til Paradis!
Nicolai Frederik Severin Grundtvig, 1783-1872
Caspar Christian Hoffmann, 1839-1893
Thomas Linnemann Laub,
(5. december 1852 - 4. februar 1927)
Se sangteksten som pdf fil ( udskriftsvenlig version )
Klik her for at se Hoffmanns melodi i større format. (jpg-fil)
Klik her for at se Laubs melodi i større format. (jpg-fil)