1.
En Morgen kommer jeg til Frøkenen ind
I Herrens Natural-Kabinet.
Hun støtter sig til Kosten, så stiv som en Pind.
Og ryster over Legemet.
O Gud ! hvor hun så ud, det lange Skaberak !
Af Latter, af Latter, af Latter fast jeg sprak.
Men da ieg ret så til,
Lå Abekatten der, så død som en Sild.
2.
Med Tårer og med Bøn, med Jammer og med Skrig
Hun beder: ,,Ole! røb mig kun ej!
Et lille Rap med Kosten, da faldt den som et Lig,
Ulykkelig det er nu jeg!"
O Gud! hvor hun så ud, det lange Skaberak!
Af Latter, af Latter, af Latter fast jeg sprak.
Men indsvøbt i en Klud
Jeg Abekatten straks af Huset bar ud.
3.
På Vejen føler ieg, at Hjertet i den slår,
Den dyrebare Skat var ej død;
I Hov'det havde Kosten givet den et Sår,
Deraf det røde Blod end flød.
Jeg bragte den i Hast til Doktoren for Dyr,
Han hjalp mig, han hjalp på Benene min Fyr.
Men det ved Frøknen ej,
Så nu med hende har en Hånd i Hanke jeg.
Med velvillig tilladelse fra musikafdelingen på "Det.Kgl.Bibliotek"