1.

FRØKENEN.

Gud bevares! Ser jeg ret
Ved min lysestage!
Sig mig, hvad betyder det?
Aldrig så jeg Mage!
Ih! du milde!
En Herre nu så silde
I Nattens Timer!
Jeg besvimer!
Gud bevares! til Herren vil jeg gå'
Lad mig straks komme ovenpå !

2.

LINDDAL.

Bedste Frøken! skrig ej så!
Må jeg mig forklare?
Jeg skal øjeblikkelig gå;
Her er ingen Fare.

FRØKENEN.

De skal tie,
Skal vær' så god at bie
Og ej mig spærre
Vejen, Herre!
Sig, hvordan har De kunnet komme her,
Da i Lås jo var Døren der?

3.

MARGRETE.

Ak! hvad Middel var vel her
For os arme Stakler!

LINDDAL.

Jeg gik ind ad Vinduet der'
Det var ej Mirakler.

FRØKENEN.

Gud bevares!
Sådan mig alt forklares.
Ad Vinduet stige
Til en Pige!
Ak min Død det nok blive vil tilsidst!
Det er rigtig en nedrig List !

4.

OLE.

Hvad er det for farlig Støj?
Er her Ild i Huset?
Lille Frøken! skarn Dem! føj!
Er De da beruset?

FRØKENEN.

Stands De Talen.
0g se kun her Skandalen'
(Peger På Llnddal)

OLE.

Det var som Fanden!
Altså Manden
Krøbet er fra det Vindue herned,
For at se Deres Deilighed!

5.

IVERSEN (som er kommen under det forrige Vers)
Hvad er det for Støj? sig frem!

FRØKENEN. Gud ske Lov, De kommer!

LINDDAL (til lversen).

Må jeg tale først med Dem?

MARGRETE.

Onkel vær min Dommer!

FRØKENEN (til Iversen).

Tænk! om Natten
Han komme tør som Katten,
Og ind her springe!

IVERSEN (til Linddal).

Hvad kan bringe
Dem, min Herre, til dette Nattestyr?
Mon De kom for at stjæle Dyr?


6.

LINDDAL.

Sagen er: I denne Stund ...
FRØKENEN. Her fra Vindueskarmen ...

IVERSEN (til Linddal).

Lad mig høre! (Til Frøkenen).
Hold De Mund!

ALLE.

Hvilken rædsom Larmen!

IVERSEN.

Ti dog stille! Lad mig høre, hvad han vilde!

FRØKENEN.

Nu skal De høre ...

IVERSEN.

Skån mit øre!
Ti dog stille! Den Tummel går ej an,
Man kan miste Gehør og Forstand.