Smukke Søndermark og Fredriksber'

(Ode til Frederiksberg og Søndermarken)

Tekst: Conrad C. Møller, 1867
Melodi: Tyrolervals

Erling Jan Sørensens klaver-arrangement
med egne forspil, mellemspil, efterspil.

1.

Smukke Søndermark og Fredriksber', 
jer har vort hjerte kær! 
I har alting, I har gønne træ'r, 
hvad vil vi mer? 
Bort fra København 
vender vi vor stavn, 
thi i jeres favn 
har vi ingen savn. 
Smukke Søndermark og Fredriksber', 
jer har vi kær! 

2.

Smukke, altid smukke Fredriksber', 
du er os kær, især 
når den smukke forårsdragt du bær, 
på dine træ'r! 
Frem da dukke små 
blomster, smukke - åh! 
Men vi sukke må; 
inte plukke! så 
kommer straks jo gartner Rothe frem 
og han er slem. 

3.

Smukke, altid smukke Fredriksber', 
dig har vort hjerte kær! 
Blot din indgang med sin blomsterhær 
lokker os nær. 
Der man har din skat, 
"Gamle Fred'rik", sat, 
men kun skade, at 
han har ingen hat; 
derfor tit du - gamle Frederik! - 
på ho'edet fik. 

4.

Smukke Søndermark ved Fredriksber', 
du er os også kær! 
Se, hvor dine grønne plæner der 
vinke: "Kom her!" 
Ja, og sikke træer! 
Hvor de nikke der; - 
dog, at ligge her, 
det er ikke værd; 
thi så kommer atter Rothe frem, 
og han er slem. 

5.

Smukke Søndermark ved Fredriksber', 
dig har vi rigt'nok kær! 
Mangen lønlig elskov tavs du bær' 
bag dine træer. 
Hør, hvor pjuskende, 
sagte ruskende, 
en i buskene 
kommer luskende! 
Tys! - Hvad er det vel, jeg hører? - 
Tys! Var det et kys? 

6.

Hverken Søndermarken eller F'r'k'sber', 
Som er vort hjerte kær, 
gerne vi forlade, når især, 
hjemad vi skær, 
lyset slukkende, 
døren lukkende, 
sagte sukkende, 
måske drukkende. - 
Smukke Søndermark og Fredriksber',
vi bli'r s'gu her!

Conrad Christian Møller (18-08-1843 - 10-01-1926)