Så smukt er ingen steder

(De nygifte)

Vise af vaudevillen “Fuglen i Pæretræet”

Tekst: H. C. Andersen,
Melodi: Neapolitansk folkemelodi,
"lo te voglio bene assaje"
(Som komponist anføres ofte: Pietro Labriola 1820–1900)

Erling Jan Sørensens klaver-arrangement
med egne forspil, mellemspil, efterspil.

1.

Så smukt er ingen steder 
som hos et nygift par, 
selv møbler der og klæder 
den friske ungdom har; 
med Eden er det lignet 
- og ligner ej så småt - 
oh, der er så velsignet, 
så hyggeligt og godt. 
oh, der er så velsignet, 
så hyggeligt og godt. 

2.

Jeg gik, hvor skovens grene 
ud over stien hang. 
En lille fugl sad ene, 
og derfor ej den sang; 
men var der to ved reden, 
de kvidred nok så fro. 
Rundt om dem var et Eden, 
fordi at de var to. 
Rundt om dem var et Eden, 
fordi at de var to. 


3.

Alt har en duft, en tone, 
et eget trylleri; 
den søde, lille kone 
er ene skyld deri. 
En kan ej himlen finde, 
nej, man må være to. 
Jeg råder mand og kvinde: 
Skynd jer at sætte bo!
Jeg råder mand og kvinde: 
Skynd jer at sætte bo!

Hans Christian Andersen (02-04-1805 – 04-08-1875)